image
image

Information

Kort om juniorsejlads i Korsør sejlklubs juniorafdeling

Juniorsejlads i Korsør sejlklub: Sejlklubben ser helst at man er mellem 8 og 12 år gammel når man begynder at sejle og om man er dreng eller pige er lige gyldigt. For at komme i gang med at sejle er det godt hvis man har en vis fortrolighed med vand og man skal mindst kunne svømme 100 meter iført redningsvest.

Der sejles om torsdagen fra ca. klokken 17:30 med klargøring af joller fra klokken 17:00. Klargøring af joller er dog mulig fra 16:30 hvor jolleskuret er åbnet men der er ikke instruktører tilstede, og joller må ikke søsættes. 

Det kræver intet udstyr for at komme og prøve at sejle, klubben har redningsveste man kan låne og de første 2 til 3 gange er prøveaftener før man skal indmeldes i sejlklubben. En god ide er at medbringe skiftetøj og være iført noget tøj som kan tåle at blive vådt. Ikke vandtætte ure, punge, mobiltelefoner mm. afleveres til instruktør.   

Prisen for et junior medlemskab er 350 kr. for en sæson, og for dette beløb kan man benytte klubbens udstyr sammen med de øvrige sejlere. 

Formål og sikkerhed: Klubbens formål er at lære børn at blive gode sejlere så de kan færdes sikkert og trygt på havet, uanset om man vælger at sejle kapsejlads eller tursejlads.

Sikkerheden for børnene betyder meget og der vil altid være flere følgebåde på vandet til at assistere ved uheld samt selvfølgelig for at give den nødvendige instruktion.

Bådene: Udstyrsmæssigt råder klubben og 4 forskellige typer sejljoller som dækker vægtklassen fra 30 til 70 kilo. Adskillige følgebåde og til de helt ældre og meget erfarne juniorer haves også en mindre kølbåd. Læs mere om alle disse både her på hjemmesiden. 

Sejladsområde: Helt nye og uerfarne juniorer sejler lærer at sejle i det område man i daglig tale kalder ”svajebassinet” altså området for enden af broerne og hen mod flådestationen.  De erfarne sejlere som ønsker det sejler på en udlagt kapsejladsbane lidt udenfor havnen. Begge steder kan betragtes fra land hvis man som forældre skulle ønske dette. Forældre som ønsker at deltage aktivt i træningen er meget velkomne da en juniorafdeling har mange opgaver praktiske opgaver der skal løses både til land og til vands. 

Forældreopgaver: Forældre opgaver findes der også og det er især når jollerne skal rigges til og af samt sættes i vandet og trækkes op af vandet der er brug for hjælpende hænder. Dette skal ikke forstås sådan at man som forældre skal være der hver gang og hjælpe men, men et par gange i løbet af en sæson ser juniorudvalget da gerne at man som forældre viser sig på havnen og deltager i sine børns sunde og sociale interesse. Feks. Vil der være uforpligtende fælles spisning med grilning efter endt sejlads og det ville være en oplagt forældre opgave at sørge for grillen er varm efter endt sejlads.

Nærmere information burde kunne findes ved at surfe lidt rundt på hjemmesiden og finder man ikke det man søger så er man velkommen til at kontakte Lars Jørgensen på TLF 30 62 97 72.

Børneattester: Den lovpligtige børneattest på instruktører og medhjælpere er en selvfølge men disse er ikke at finde her på hjemmesiden.