Harboe cup 2009 med Per Jørgensen

Referat fra en sejlers første Europa jolle stævne

Referat af Harboe Cup d. 27-28 september 2009

Torsdag d. 24 sluttede stille rolig efter en frisk dag på vandet med vind omkring 10-12 s/m hvor Jeg havde prøvet kapsejlads sejlet og det havde en fin form i forhold til det jeg forventede i den vind.

Europa’en blev skyllet grundigt og alle blokke og frølår blev tjekket og vasket grundigt så man havde det på det rene. 3 stærke mænd bestående af Frits, Roel & lene, hjalp mig med at få jollen op på traileren så den kunne blive pakket til mit første stævne. Jeg fik hurtigt pakket traileren med alt udstyr og gik sirligt alle tøjringer igennem flere gange.

Fredagen gik med at få printet sejladsbestemmelser ud, lært hvilken start jeg skulle være i, hvilken bane det var og hvilke taktiske fordele der ville være på banen samt få kørt europa’en til Kobæk strand og tjekket at alle mine papir var i orden.

Som altid er man meget meget nervøst da jeg havde kæmpet for at skaffe forskellige papir der viste at jeg var medlem af det både sejlklub og europajolle klub samt havde forsikringer iorden. Den rare dame i campingvognen som også var protestlokale og opholdsvogn til det landgående personale samt webmasteren bladrede hurtigt min mappe igennem og bad om at se kvittering på startgebyret.

Da hun fik den var jeg tilmeldt og klar!

Af bar spænding stod jeg op kl. 6 om lørdagen med en ekstrem spænding. Fik pakket det sidste og jaget min mor rundt for at hun kunne blive færdig så vi kunne komme til Kobæk. Et coach team havde jeg med bestående af min støttende mor på land +  Frits og Dennis i en følgebåd på vandet. Det viste sig senere det var godt jeg havde dem med ud.

Vel ankommet til Kobæk fik jeg hurtigt hevet sejlet på bommen og rigget jollen til.

Inden der var sidste varsel for udsættelser eller tilføjelser havde jeg hejst sejlet og gået alt igennem et  utal gange af bare nervøsitet.

Endelige begyndte jollerne at blive smidt i vi fik hurtigt europa’en i vandet hvor resten med at få ror og sværd på var op til mig. I det rullende landskab med pålandsvind fik jeg sat roret på og sværdet et lille stykke ned i sværdkisten,  hevet ind i skødet så jeg kunne kompensere for min vægt og undgå en kæntring, foran største delen af dem der stadig var på land. Fik også vinket farvel til min mor inden der blev hevet ordentligt hjem i skødet.

TUHEJ hvor gik det godt på vej der ud til banen, fulgte fin fart med 420’erne på en foran for tværs. Men en ting undrede mig nemlig at de havde placeret banen lidt længere mod Korsør end planlagt,

Brugte tiden ud til banen på at finde trimmet til det store slag i perfekte forhold! 4-6 s/m med svag krapsø det kunne ikke være bedre og med vind nok til at ride på bølgerne.

I horisonten kunne jeg skimte den kære følge båd med min madpakke ombord, starterne gik planmæssigt og  jeg fulgte fint  med på krydset men så snart vi skulle sløre så red de på hver ENESTE bølge, hvor jeg måske fangede hver 5, men det var yderst lærerigt at ligge lidt til luv af dem og betragte hvordan de har trimmet deres båd.

Efter  anden start var jeg henne og få noget mad og drak store mængder vand. Lørdagen gik hurtigt desværre med sidste pladser, men lærte utroligt meget, fik blod på tanden og blev enig med mig selv om at fuldføre alle sejladser trods hvor stor smerten er! Søndagen bød på mit vejr, 8-10 s/m i starten og senere 12 s/m men landede på 8 s/m igen sidst på dagen, store bølger og vidste at nu var det ikke et spørgsmål om at ride på bølgerne men at sejle fra dem.

Starterne gik rigtig godt og det gik bare derud af, de første 2 sejladser var hurtige. Efter en endt 2 sejlads leder  man efter sin følgebåd men kan ikke finde den. Fokus rettes så i stedet mod de andre og 3 sejlads gik rigtig godt men en kæntring ved top mærket gjorde alt værre. Jeg var udtømt for kræfter, Havde intet energi i overskud, men min rutine med at rejse jollen op efter kæntringer hjemme i Korsørs bølger var alligevel en fordel så det var bare med at komme videre. Det gik rigtig godt på det næste opkryds men på det sidste opkryds kan jeg se at mållinjen men at der er to både der bære dommerflag, vælger at tage  den båd som hele tiden havde været målfartøj.

Efter måltagning og fuldstændig udkørt sejler jeg mod startlinjen for at få næste sejlads overstået, halvvejs nede af linjen kommer der en rib drønene mod men og man kigger længere fremme for at se om der er nogle der er kæntrede, den stopper ved mig og siger du har ikke har krydset mållinjen!!! da det åbenbart var det andet fartøj der var måltagningsskib. Jeg bommer og går op på kryds for at fuldføre. Tankerne drønede igennem hovedet, jeg handlede rigtigt og gjorde som jeg skulle. Det der rigtig skuffede mig var da jeg kommer op til mållinjen og lader sejlet blafre, så bliver man råbt af om at man ikke forstod banen? Om man var dum? Havde jeg ikke været udkørt havde jeg råbt igen, mit eneste svar var at der er to flag hvad skal jeg vælge?

Resten af hans råben kunne jeg ikke høre, var allerede på vej ned mod startlinjen. Man håbede i sit indre jeg at de andre både ikke ville få problemer. For at gøre et problem være fik jeg en krampe da jeg kæntrede lige før startlinjen, at kæmpe sig op i jollen var hårdt og tog rigtig lang tid, resultatet var en bordfyldt jolle. Min følgebåd var der, de gjorde det hele lidt bedre. Så fik kastet noget vand ned og mad så jeg kunne få noget energi. Sidste sejlads. 3 opkryds 2 slør og så hjem! Det var de hårdeste opkryds, havde ikke kræfter til at hænge jollen flad så den blev trimmet flad, som resulterede i lidt dårligere fart.

Alt gik som de forrige sejladser; dem der kunne pumpe kom af sted resten hængte bare på og jeg lærte endnu mere den dag. Din mentale styrke skal være stærk for ikke at udgå. Fik klaret det og det var en ren halvvind med bølger agten fortværs hjem så man red bare hele vejen ind i lange seje træk.

Al den blæst havde blæst al varme ud af en så du var bare kold, jeg var våd og kold og store smerter i lårene. Fik hurtigt jollen på land, kiggede ordentligt på mig selv og fandt ud af mine hænder var helt blå, gik rigtig akavet fordi jeg havde så ondt i lårene. Min mor fortalte mig at nummer 3 på den samlede resultats liste udgik af sidste sejlads, han gav op.

Der var flere mødre fra de andre drenge/mænd der sejlede europa jolle som havde set mine mange kæntringer og kampe, den følelse at en anden mor kom hen og gav en et klap på skulderen og sagde at det der var rå viljestyrke og det var sejt, Det lettede alt.

At få alt pakket sammen tog lidt tid men det var dejligt ikke at behøve tænke men bare gøre det af rutine. Frits og Dennis som var i følgebåden kom så hen og spurgte hvad der var sket ved mållinjen,

svarede træt:” der var to flag, og mistolkede det ”. Og de kunne godt forstå det, de gav så også en forklaring på hvorfor at de ikke var der det meste af tiden om søndagen; det var pga. en trapez jolle havde sprunget forstaget og derved havde mistet masten og drevet forbi dommer båden, uden at dommer båden havde set det så Frits og Dennis var hurtigt inde og fik fanget jollen og besætningen inden de var blevet til føde for stenene inde på land.

Men alt i alt en ekstrem lærerig tur! Ville gerne sige tak endnu en gang til Frits og Dennis der sad i to dage i en lille Følgebåd. Det lettede det hele.

Kommer igen til næste år!

Per Jørgensen

Europe D 1538