Flipperjolle
Info om flipperjollerne
· FLIPPERJOLLEN blev konstrueret i 1968 af arkitekt Peter Bruun og jollen blev bygget som selvbygger projekter i klubberne rundt omkring i landet.
· FLIPPPERJOLLEN er en tomands glasfiberjolle med løst sværd og aftageligt ror som på Optimistjollen. Jollen med beslag vejer ca. 78 kg. En vægt der gør, at at jollen let kan transporteres på taget af en bil.
Flipperjollen er 4,05 meter lang og 1,36 meter bred. Masten er 6 meter høj.
· FLIPPERJOLLEN er udstyret med 7,2 m2 storsejl, 2,6 m2 fok, og det er muligt at sejle med en 10 m2 spiler
· FLIPPERJOLLEN har en staget mast med diamant. Masten er trimbar efter vind og søforhold, sejlenes form og besætningens vægt. Nævnte egenskaber giver udfordringer til besætningens sejltekniske formåen.
· FLIPPERJOLLEN er perfekt som afløser for optimisten og har været et springbrædt for mange af vores internationale jollesejlere.
Desværre er jolletypen ikke så brugt mere men vi har i Korsør Sejlklub valgt stadig at bruge jolletypen og juniorafdelingen har 2 af slagsen som bruges af de juniorer som ønsker at prøve sejlsport som holdsport.
Sejlklubben har 2 ældre flipperjoller som bruges i træningen hvor der til tider er en instuktør med ude i dem. Mange juniorer finder det nemligt lærerigt og underholdende at være i en sejljolle med instruktøren som på den måde har mulighed for at give sejleren 100 % personlig instruktion.