reglerSejladsbestemmelserne for pålidelighedsløb
Formål: Ideen med sejladsen er at gennemsejle den planlagte bane (se banekort) 2 gange og herved opnå den mindst mulige tidsforskel mellem de 2 sejladser. Dommerne tager automatisk tiden når man passerer startlinjen efter at have gennemsejlet banen 1 gang og forsætter ud på anden runde.
Registrering: Deltagende både får ved tilmelding udlevet et nummerskilt som fastgøres et synligt sted på båden bagbord side så det kan ses fra dommerstadet på land.
Kommunikation: Kommunikation imellem de deltagende både kan foregå på VHF lystsejlerkanalen L1 / P1 alt efter hvilken radio man har ombord i båden.
Lydsignaler: Fra dommerstadet kan der blive afgivet følgende lydsignaler: 1 kort tone afgivet med tågehorn betyder: Vis nummerskilt 5 korte toner afgivet med tågehorn betyder: Løbet er afblæst.
Dommerstadet: Dommerstadet er på lystbådehavnens sydlige ydermole i forlængelse af bro 1.
Start og mållinje: Start og mållinjen er i forlængelse af dommerstadet på sydlig mole mellem et udlagt mærke og den røde bøje ved indsejlingen. Ved passage af start / mållinjen bedes bådene holde godt ind mod dommerstadet for at lette læsning af nummerskiltet for dommerne.
Starten: Efter præsentations sejladsen ind gennem industrihavnen returnerer bådene til startlinjen og passerer startline enkeltvis og med mindst 15 sekunders forskel mellem bådene. Ved passage af startlinjen noterer dommerne tiden for den enkelte båd. Når banen er gennemsejlet noterer dommeren igen tiden Ved passage af start / mållinjen og man forsætter direkte ud på anden gennemsejlings omgang. Når start / mållinjen passeres for 3 gang er løbet slut.
Banen: Banen er på ca. 3,5 sømil og en baneomgang består af 5 rundingsmærker inkl. start / mållinje mærke. Stort bane kort udleveres ved tilmelding
Tidsfrist: Deltagere som ikke har gennemsejlet banen 2 gange inden klokken 17:30 bliver betragtet som udgået af sejladsen.
Præmier: Der vil der være præmier for hver 5 startende båd fra nr. 1 og opefter. Så flere deltagere giver flere præmier. Præmieuddeling finder sted i teltet under aftenens spisning og præmier til folk som ikke deltager i festen udleveres ved førstkommende lejlighed. Årets vinder får også en vandrepokal som udleveres ved årets standerstrygning.
|