Foredrag: Familie flotille, at sejle med familien

Korsør Sejlklub Sylowsvej 10, Korsør, Danmark

Står I og overvejer at deltage i en Flotille med jeres sejlerfamilie, så er det her I skal komme og lytte, se og spørge. Foredragsholder er Christian Houkjær fra Korsør. Sammen med sin familie, var de tilbage i 2017 med på deres første Flotillen til Amsterdam. Sidenhen har Christian været flotilleleder på Børne og Familie Flotillen i 2018 og 19. Ud over at Christian fortæller om alt det man kan forvente af at deltage på en flotille, vil han også komme ind på de 2 familie flotiller som afholdes til sommer i 2020, hvor den ene går op i skærgården, og den anden langs den nordtyske østersøkyst. Vi håber at kunne byde dig velkommen til nogle hyggelige timer, hvor du/I kan blive klogere på Flotille - Sejlads. De bedste⛵️hilsner FTLF AG Vestsjælland Og Korsør sejlklub

Møde med Dansk sejlunion

Torsdag d. 20. feb. bliver der afholdt møde i sejlklubbens lokaler om den nye diplomskole. https://dansksejlunion.dk/uddannelse/diplomsejlerskolen

Foredrag: Svanens Middelhavstogt

Korsør Sejlklub Sylowsvej 10, Korsør, Danmark

Et togt som oprindeligt var planlagt til kun at skulle omhandle sejlads i det nordlige Middelhav i 2017, efter turen ned gennem Europas floder og kanaler i 2016. Planer er som bekendt til at ændre, og det blå Middelhav lokkede med nye eventyr, så det endte med sejlads langs den Italienske vestkyst, gennem Messinastrædet ind i det Ioniske Hav til Korfu, gennem Korinthkanalen, til Aegina hvor Svanen overvintrede 2017/18. I 2018 fortsatte vi sejladsen rundt blandt de Saroniske øer til Kykladerne, rundt om Peloponnes og op til Preveza øst for Lefkas, hvor Svanen overvintrede 2018/19. Vi fortæller om vores oplevelser undervejs, lidt om båden og det praktiske, krydret med billeder til inspiration for dem som går med drømmen om at smide trosserne og sejle på eventyr. Foredraget afholdes af Kim og Lene, S/Y Svanen, holbæk

Foredrag: Jordomsejling som ‘gast på deltid’ – med Kronborg om bagbord

Korsør Sejlklub Sylowsvej 10, Korsør, Danmark

Som gast på 'deltid' - uden egen båd og med en helt almindelig hverdag ved siden af. Alligevel venter masser af fantastiske oplevelser derude - på alle der har lyst og en drøm. Så sæt Kronborg om bagbord! I foredraget fortælles om herlige oplevelser med forskellige skippere, besætninger og langtursbåde ude i den store verden - og især det endelig at komme afsted. Der er også noget om baggrunden, hvordan man kommer afsted, udfordringerne når planen ændres og måden at løse det på. Foredraget indeholder desuden film og billeder fra nogle af togterne og tips til at planlægge egne togter og få skabt mulighed for store oplevelser - og ikke mindst til for alvor selv at komme afsted :-) Foredraget afholdes af Martin Jensen

Agersø Rundt 2020

Korsør Sejlklub Sylowsvej 10, Korsør, Danmark

Mere info følger. Agersø rundt med respiten forud. Læs mere her: Agersø rundt 2020, info og tilmelding

Stander op 2021

Korsør Sejlklub Sylowsvej 10, Korsør, Danmark

Lørdag den 27/3 skulle sejlklubben have standerhejsning, dette er dog ikke muligt under de nuværende Covid 19 restriktioner, som omhandler forsamlingsforbud. Det gør at vi jo ikke kan mødes til hyggeligt samvær i vores klub, for at prøve og skabe lidt hygge har bestyrelsen besluttet at lave poser med en øl eller vand og lidt chips, som der kan hentes på terrassen foran klubhuset. Vi håber på denne måde at i vil finde sammen i små grupper på havnen og hygge jer. Poserne vil kunne hentes lørdag den 27/3 Fra kl. 14 til 16 Sejlerhilsen Bestyrelsen.