Årets sejler

Stiftet i 2009

Ved generalforsamlingen 2010 tog bestyrelsen initiativ til at stifte en pris en klubben som hedder “årets sejler”. Der er til prisen tilknyttet en vandrepokal som er sponsoreret af klubmedlem Peter Mortensen.

Statutter for pokalen er nedenstående:

Titlen og vandrepokalen tildeles et af Korsør Sejlklubs aktive eller passive medlemmer der i den forgangne sejlsæson har udvist ekstraordinært stort kammeratskab og hjælpsomhed.

Titlen og vandrepokalen tildeles ikke for konkurrencemæssige resultater.

Titlen og vandrepokalen kan ikke tildeles personer der er aktive medlemmer af Korsør Sejlklubs bestyrelse ligesom aktive medlemmer af Korsør Lystbådehavn Amba’s bestyrelse heller ikke kan instilles.

Korsør Sejlklubs bestyrelse udpeger modtageren af titlen og vandrepokalen.

Pokalen kan ikke ”vindes” til ejendom

Årets sejler 2009 - Bravida Bent
BentFørste modtager af titlen blev “Bravida Bent”

Bent er kendt som manden der altid er klar med et godt råd og ikke nok med det hjælper også gerne folk med strømproblemerne i deres både.

Har sejlklubben arrangementer giver Bent altid en hånd med og det er uanset om det er ombord på dommerbåden ved større stævner, eller hvis der i forbindelse med sejlads i træningscenteret skal laves en gryde med varm suppe.

Årets sejler 2010 - Rene Henriksen
RenePrisen gik i 2011 til Rene Henriksen som alle kender for hans muntre grin og altid hjælpsomme væsen.

Rene sejler til dagligt i hans Safir 10 meter fru Nielsen og sammen kommer de vidt omkring i de Danske farvande både under tur og kapsejlads.

Årets sejler 2011 - Kristian Hvitnov
Kristian-HvitnovÅrets sejler 2012 blev Kristian Hvitnov som i en mangeårig periode har været sejlerskole instruktør og leder.

I 2011 sørgede kristian for at sejlerskolen blev certificeret under dansk sejlunion en certificering som Korsør sejlklub skal være stolte over og som 100 % sikkert vil give yderlig medlemmmer til klubben.

Årets sejler 2012 - Holger Olsen
holgerTitlen årets sejler 2012 gik til Holger Olsen som på billedet ses til venstre mens han får overrakt pokal og vin af Kasper Jørgensen.

Holger er en vellidt person i sejlklubben og på lystbådehavnen. Han er altid er klar på at give en hjælpende hånd eller et godt råd til foreningen og gennem en årrække sørgede han for at drikke automaten i klubhuset altid var fyldt op.

Når kapsejladsudvalget mangler en dommerbåd ved stævner starter Holger altid deres store Bavaria op og bruger flere dage i træk på at ligge ude på storebælt og agere dommerbåd til stor tilfredshed for de øvrige frivillige official på dommerbåden som nyder godt af Holgers forplejning.

Årets sejler 2017 - Carl Andersen
Titlen årets sejler 2017 gik til Carl Andersen.
Han har i usædvanlig grad arbejdet for sejlklubbens medlemmer. For at nævne nogle af hans indsatsområder: instruktør i sejleskolen, klargøring og vedligehold af skolebåde, opsætning af hjemmeside, info-skærm, undervisning i teori til duelighedsbevis og meget, meget mere.